Kategori: Blog (planter)

Kategorier
gul & orange blomster | Ukrudt |

Barbarea vulgaris (almindelige vinterkarse)

Barbarea vulgaris almindelige vinterkarse

Den almindelige vinterkarse (Barbarea vulgaris) hører til Brassicaceae-familien (korsblomst-familien), kan blive op til 80 centimeter høj og blomstrer fra juni til august.

Almindelig vinterkarse blomster

Bladene på den etårige plante er spiselige. De indeholder sennepsolier og smager som havekarse.

Almindelig vinterkarse blade

Det naturlige udbredelsesområde for Barbarea vulgaris er i Eurasien og Nordafrika. Den findes også som en introduceret art i Nordamerika og andre regioner (kilde).

Almindelig vinterkarse blomsterknopper

Den almindelige vinterkarse trives bedst i næringsrig og fugtig jord. Den vokser i enge, på banker, på marker og tåler jord, der lejlighedsvis er oversvømmet.

Barbarea vulgaris på en eng
Barbarea vulgaris på en eng.
Barbarea vulgaris & Galium aparine
Barbarea vulgaris og Galium aparine (burresnerre).
Barbarea vulgaris på en bred
Barbarea vulgaris på en bred.
Brassicogethes aeneus & Barbarea vulgaris
Glimmerbøsse (Brassicogethes aeneus) findes ofte i blomsterne på gulblomstrende planter.

vinterkarse blade

Kategorier
Ukrudt |

Galium aparine (Burresnerre)

Burresnerre blade

Bladene på Galium aparine (Burresnerre, præstelus) kan blive op til seks centimeter lange. De er arrangeret i en cirkel omkring stænglerne, dækket af fine hår og føles klæbrige at røre ved.

Burresnerres skud

Habitus og biologi

Burresnerre kan vokse som enårig, når dens frø spirer om foråret. Eller som en overvintrende enårig plante, i hvilket tilfælde de spirer i sensommeren eller efteråret.

Skuddene kan blive over en meter lange og vokser enten liggende eller stående.

Galium aparine
Galium aparine om foråret.

Frugterne har modhager og spredes af dyr, hvis pels de bliver viklet ind i.

Frugterne af burresnerre
Frugterne af burresnerre.

Oprindelse og levesteder

Det oprindelige udbredelsesområde er i Afrika, Asien og Europa. Som introduceret art kan burresnerre også findes i andre regioner og er derfor hjemmehørende på alle kontinenter (kilde).

Galium aparine kan klare sig med lidt lys og vokser i skove, foran eller under buske, på hække, på dæmninger, i parker, haver, vejkanter og nogle gange også på mure.

Burresnerre vokser på eller fra en træstub
Burresnerre vokser på eller fra en træstub.

Botanik

Burresnerre hører til Krap-familien (Rubiaceae).

Kategorier
Lianer | hvide blomster |

Calystegia sepium (Gærdesnerle)

Gærdesnerle Calystegia sepium

Calystegia sepium (Gærdesnerle) er en flerårig, krybende eller klatrende plante. Skuddene kan blive op til tre meter lange. Dens tragtformede blomster blomstrer fra juni til september. De er som regel hvide, men kan også være lyserøde.

Calystegia sepium på et hegn
Calystegia sepium på et hegn.

Gærdesnerle spreder sig med frø og udløbere. Ud over hegn bruger den også andre planter som klatrehjælp. I frugtbar jord kan den sprede sig hurtigt og overgro hele marker. Derfor er den ikke en favorit blandt landmænd.

Gærdesnerle blomster

Udbredelsesområde

Det naturlige udbredelsesområde for Calystegia sepium er stort. Det omfatter regioner i Asien, Australien, Europa, Nordafrika, Nordamerika og Sydamerika (kilde).

Gærdesnerle blade

Levesteder

Gærdesnerle klarer sig godt i kulturlandskaber præget af mennesker. Den vokser på marker, kirkegårde, volde, parker, haver, vejkanter, hække og buske.

Gærdesnerle på en parkeringsplads
Gærdesnerle på en parkeringsplads.

Ifølge mine observationer tåler den ikke tørre steder lige så godt som den nært beslægtede Convolvulus arvensis (Agersnerle), som man kan se den vokse sammen med.
Den vokser bedst i jævnt fugtig, humusrig til let leret jord.

Gærdesnerle i vejkanten
Gærdesnerle i vejkanten.
Gærdesnerle klatrer på brændenælde
Gærdesnerle klatrer på brændenælde.
Calystegia sepium og Convolvulus arvensis
Calystegia sepium (venstre) og Convolvulus arvensis (højre).
Kategorier
blå & lilla blomster | Ukrudt |

Echium vulgare (Slangehoved)

Slangehoved Echium vulgare

Slangehoved (Echium vulgare) er i familie med hjulkrone og forglemmigej og hører til Rublad-familien (Boraginaceae). Afhængigt af voksestedet bliver den mellem 50 og 100 centimeter høj. Blomsterne er lyserøde, når de er lukkede, bliver lilla, når de åbner sig, og blå, når de visner. Blomstringsperioden kan vare fra juni til august.

Slangehovedets blomster
Slangehovedets blomster er stadig lyserøde som knopper og skifter farve, når de åbner sig og visner.

Echium vulgare vokser normalt som en toårig plante, men nogle gange også som en flerårig. Den spreder sig med frø, som den producerer mange af. Takket være dens lange pælerod kan den overleve godt på tørre steder.

Echium vulgare hvide blomster
Der findes også hvidblomstrede eksemplarer af Echium vulgare.

Udbredelsesområde og biotoper

Slangehoved er hjemmehørende i de fleste europæiske lande. I Asien strækker dens naturlige udbredelsesområde sig så langt som til Kina. I Australien, Nordamerika, Sydafrika og andre regioner kan man finde den vildtvoksende (kilde).

Slangehoved på en eng
Slangehoved på en eng.

Echium vulgare vokser på volde, dæmninger, langs veje, på enge og nogle gange på mure, trapper og mellem brosten.

Slangehoved kan også vokse på mure
Slangehoved kan også vokse på mure.

Bestøvere

Bestøvende insekter omfatter humlebier og andre vilde bier såvel som honningbier.

En humlebi bestøver blomsterne på slangehoved
En humlebi bestøver blomsterne på slangehoved.
Echium vulgare ved en jernbaneoverskæring
Echium vulgare ved en jernbaneoverskæring
Slangehoved på en parkeringsplads
Slangehoved på en parkeringsplads

Echium vulgare

Kategorier
Ukrudt |

Cardamine hirsuta (Rosetspringklap)

Cardamine hirsuta Rosetspringklap

Rosetspringklap eller roset-karse (Cardamine hirsuta) er en enårig plante fra Brassicaceae-familien. Den har et stort udbredelsesområde og er hjemmehørende i de fleste europæiske lande samt i nogle afrikanske og asiatiske regioner. Som en introduceret art kan den også findes i Australien, Nordamerika og Sydamerika (udbredelseskort).

Rosetspringklap blomstrer

Cardamine hirsuta og andre arter i denne slægt skyder deres frø fra bælgene og kan sprede dem flere meter.

Cardamine hirsuta

Afhængigt af voksestedet bliver rosetspringklap mellem 10 og 30 centimeter høj og blomstrer i det tidlige forår. Den vokser langs vejkanter, i haver, parker, på mure og mellem brosten.

Rosetspringklap

Bladene er spiselige, men har en skarp smag, da de indeholder sennepsolier.

roset karse

Kategorier
gul & orange blomster | Ukrudt |

Senecio vulgaris (Almindelig brandbæger)

Almindelig brandbæger Senecio vulgaris

Familie: Gøgeurt-familien (Orchidaceae)

Almindelig brandbæger eller Stolt-Henriks brandbæger (Senecio vulgaris) bliver mellem 10 og 30 centimeter høj. De gule blomster springer ud fra foråret og frem til den første hårde frost. Den et- eller toårige plante er giftig.

Senecio vulgaris

Senecio vulgaris koloniserer marker, byggepladser, jernbanedæmninger, grusstier, vejkanter, parker og findes også ofte i haver. Den kan også vokse mellem fortovsfuger og er derfor perfekt tilpasset til at overleve i byområder.

Almindelig brandbæger

Det oprindelige udbredelsesområde strækker sig fra Europa til Nordafrika og så langt som Indien i Asien. I andre regioner, såsom Nordamerika, Sydamerika og Australien, betragtes Almindelig brandbæger som naturaliseret (udbredelseskort).

Frøene fra Almindelig brandbæger
Frøene fra Almindelig brandbæger hænger fra små “paraplyer” og spredes med vinden.
Almindelig brandbæger i en grussti
Almindelig brandbæger, rød tvetand og skivekamille i en grussti.
Senecio vulgaris kan også vokse mellem belægningssten
Senecio vulgaris kan også vokse mellem belægningssten.
Kategorier
Brun & grønne blomster | Ukrudt |

Rumex obtusifolius (Butbladet skræppe)

Butbladet skræppe Rumex obtusifolius

Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius) er en flerårig stedsegrøn plante. Den kan blive op til 1,5 meter høj, når man ser på blomsterstanden. Dens hovedblomstringsperiode varer fra juni til august. På steder, der regelmæssigt bliver klippet, kan man stadig se den blomstre bagefter.

Butbladet skræppe blomsterstand
Butbladet skræppe blomsterstand (visnet).

Rumex obtusifolius hører til pileurtfamilien (Polygonaceae) og er beslægtet med rabarber.

Butbladet skræppe ved vejkanten
Butbladet skræppe ved vejkanten.

Udbredelsesområde og levesteder

Butbladet skræppe er hjemmehørende i de fleste europæiske lande, men dens naturlige udbredelsesområde strækker sig til Nordafrika og Østasien (kilde).

Butbladet skræppe blade
Butbladet skræppe beholder nogle af sine blade vinteren over.

Rumex obtusifolius vokser på enge, marker, vejkanter, buske, vandløb, flodbredder og i ukrudtsområder. Den kan lide jævnt fugtig, humusrig og næringsrig jord og kan klare solrige til halvskyggefulde steder.

Rumex obtusifolius

Anvendelse

Bladene kan spises rå eller kogte. De er meget seje og smager bittert. De indeholder også meget oxalsyre og bør ikke spises i store mængder.

Rumex obtusifolius butbladet skræppe

Kategorier
Rød & pink blomster | Tidsel | Ukrudt |

Cirsium arvense (Agertidsel)

Agertidsel Cirsium arvense

Agertidsel (Cirsium arvense) koloniserer ikke kun marker, byggepladser, dæmninger eller skråninger. Den kan også findes i centrum af byer eller landsbyer.

Tidsel i en forhave
Agertidsel i en forhave.
Cirsium arvense på en byggeplads
Cirsium arvense på en byggeplads.

Cirsium arvense vokser som en staude og kan blive mellem 30 og 150 centimeter høj. Den viser sine hovedformede blomsterstande fra juni til september. Frøene hænger fra små “paraplyer” og spredes med vinden.

Frø fra agertidsel
Frø fra agertidsel.

Med undtagelse af de polare iskapper kan man finde tidsel på alle kontinenter. Enten naturligt forekommende eller som en indført art (udbredelseskort).

Bladlus og myrer på agertidsel
Bladlus og myrer på agertidsel.

Tidslen er en favorit blandt bladlus. De lever af plantesaften og udskiller honningdug. Det er derfor, de bliver “malket” og beskyttet af myrer.

Præstebiller parrer sig på blomsterstandene af agertidsel
Præstebiller (Rhagonycha fulva) parrer sig på blomsterstandene af agertidsel.

Cirsium arvense blade

Kategorier
blå & lilla blomster | Ukrudt |

Veronica persica (Storkronet ærenpris)

Storkronet ærenpris Veronica persica
Storkronet ærenpris kan også vokse mellem brosten.

Familie: Vejbred-familien (Plantaginaceae)

Vækstsæsonen for storkronet ærenpris (Veronica persica) kan vare fra forår til efterår eller fra efterår til forår. Så man kan se den blomstre næsten hele året rundt. Men kun i godt vejr. Hvis det bliver for koldt eller regnfuldt, forbliver blomsterne lukkede.

Storkronet ærenpris
Når det regner eller er køligt, forbliver blomsterne hos storkronet ærenpris lukkede.

Veronica persica kan klare sig mange steder og kan findes i haver, parker, på byggepladser, volde, grusstier i ukrudtsbede og marker. Den kan også vokse mellem brosten og langs mure.

Veronica persica

Skuddene på storkronet ærenpris kan blive op til 40 centimeter lange. På steder med god jord kan den sprede sig over et stort område. Det beskytter jorden mod erosion og udtørring.

Veronica persica Storkronet ærenpris

Det oprindelige udbredelsesområde for Veronica persica er, som artsepitetet “persica” antyder, i Iran og Kaukasus-regionen (kilde).

Veronica persica på en mark
Veronica persica på en mark.
Veronica persica ved vejkanten
Veronica persica ved vejkanten.
Kategorier
hvide blomster | Ukrudt |

Lamium album (Døvnælde)

Døvnælde Lamium album

Døvnælde (Lamium album) er en flerårig plante, der har brug for jævnt fugtig og næringsrig jord for at overleve. Den vokser på delvist solrige til halvskyggefulde steder, langs vejkanter, i parker, haver eller enge samt foran buske og hække.

Humlebi bestøver døvnælde
En humlebi bestøver døvnældens blomster.

Blomstringsperioden kan vare fra april til oktober. Blomsterne foretrækkes af humlebier og andre vilde bier.

Døvnælde på en solrig placering
På solrige steder kan døvnældens blade få en rød farve.

Når de ikke er i blomst, ligner døvnælde og brændenælde hinanden. De er lette at kende fra hinanden på blomsterne, men planterne er ikke i familie med hinanden.

Lamium album og Urtica dioica
Lamium album og Urtica dioica (stor nælde, brændenælde)

Et andet træk, der adskiller dem fra brændenælder, er, at Lamium album ikke har nogen stikkende hår.

Lamium album ved vejkanten
Lamium album ved vejkanten.

Det naturlige udbredelsesområde strækker sig fra Europa til Asien. I Nordamerika blev døvnælde indført som prydplante og siges også at kunne findes vildtvoksende der. I modsætning til den plettede tvetand (Lamium maculatum) findes der ikke kultivarer.

Lamium album og Lamium purpureum på en eng
Lamium album og Lamium purpureum på en eng.

Lamium album i sneen

Døvnælde og rød tvetand i min have

Havehumle Bombus hortorum
Havehumle (Bombus hortorum)